april 1989. Som den brutale bekæmpelse af oprøret i Ungarn i 1956 og Foråret i Prag i 1968 havde bevist, kunne det være farligt bare at afsætte kommunisterne og vende Sovjetunionen ryggen. Løsrivelse og selvstændighed måtte opnås på snedigere vis – også under Gorbatjov. Estland forsøgte i stedet med list. Landets repræsentanter i Deputeretkammeret forlangte, at den såkaldte Molotov-Ribbentrop-pagt fra 1939 blev undersøgt. Esterne hævdede, at ikke-angrebspagten mellem Stalin og Nazityskland havde indeholdt en hemmelig protokol. Protokollen havde ikke kun præciseret, hvordan Polen skulle deles i 1939, men havde også givet Stalin lov til at annektere de baltiske lande, som dengang var selvstændige. Sagen var betændt, for selvom enhver i Vesten vidste, at det var sådan, Stalin og Hitler havde delt verden imellem sig, så lød den officielle sovjetiske version helt anderledes: Ifølge Kreml havde de undertrykte masser i Baltikum gjort oprør – ligesom i Rusland i 1917.
Vestens trusler om økonomiske sanktioner får det svækkede Sovjetunionen til at droppe en militær indgriben. Mens reformerne løb løbsk, og Gorbatjov mistede grebet om supermagten, lyttede han mere og mere til høgene i kommunistpartiet, der ønskede at knuse alle tanker om løsrivelse med magt. Men de tider var forbi, hvor kommunistpartiet kunne banke sovjetrepublikkerne på plads. Bare et halvt år senere skubbede Boris Jeltsin Sovjetunionen ud på afgrundens rand, da han og det russiske parlament erklærede sovjetrepublikken Rusland for selvstændigt. Samtidig trådte den sovjetiske udenrigsminister, Eduard Sjevardnadse, tilbage i protest mod Gorbatjovs nye venner på partiets konservative fløj: “Vi glider tilbage til den forfærdelige fortid.
Men for Gorbatjov skulle det kun blive værre. Hans første store reform blev en kæmpe brøler. Gorbatjov ville løse et af Sovjetunionens største problemer: Druk. 70 pct. af alle lovovertrædelser var alkoholrelaterede. Druk skabte pjækkeri på arbejdspladserne, folk blev skilt, og mænd døde i en alt for ung alder. Gorbatjov skar resolut ned på produktionen af alkohol, men dermed gik statskassen glip af enorme indtægter fra afgifter på vodka. Fordi den dybt alkoholiserede befolkning i stedet kastede sig over hjemmebrænderi, blev der endnu større mangel på sukker, og tusindvis af alkoholikere døde, fordi de i desperation drak alt fra rengøringsmidler til eau de cologne. I folkemunde blev den nye generalsekretær døbt Mineralvandssekretæren.
Efter hjemkomsten fik Gorbatjov ambassadør Jakovlev kaldt hjem til en stilling som direktør for en tænketank, så den drevne politiker ville være lige ved hånden, når Gorbatjov greb efter magten. Jakovlev hjalp med at skrive de første taler, der skitserede perestrojka (omstrukturering) og glasnost (åbenhed), som Gorbatjov ville bygge fremtidens Sovjetunionen på. Døren til magten åbnede sig i marts 1985, da den aldrende statsleder Konstantin Tjernenko døde. Fire mænd afgjorde Sovjetunionens skæbne © Sportsphoto/Ritzau Scanpix Mikhail Gorbatjov Født: 1931. Titel: Sovjetunionens leder fra 1985 til 1991. Rolle: Med sine reformer perestrojka (omstrukturering) og glasnost (åbenhed) drømte Gorbatjov om at give kommunismen et menneskeligt ansigt. © Kazuhiro Nogi/AFP/Ritzau Sc